Sagen handler om et kampagnebrev, som banken i februar 2023 sendte til 4.627 kunder. Her blev kunderne tilbudt et såkaldt “rådighedsbeløb” fra deres IKEA Shoppingkort, uden at det fremgik, at der reelt var tale om et lån i form af træk på en kredit med omkostninger for forbrugeren.

Rentefrit lån kun de første 60 dage

Retten fandt desuden, at Ikano Bank vildledte kunderne på sin hjemmeside ved at markedsføre en kredit på op til 130.000 kroner som rente- og gebyrfri. I virkeligheden gjaldt det kun for træk inden for de første 60 dage, hvorefter der blev opkrævet en variabel rente på 14,5 procent på efterfølgende træk.

Ifølge Forbrugerombudsmanden var oplysningen om, at rente- og gebyrfriheden kun gjaldt i en begrænset periode, ikke tydelig på hjemmesiden. Man skulle scrolle langt ned på siden for at finde den, hvilket retten vurderede var vildledende og udgjorde en udeladelse af væsentlige oplysninger om renter og gebyrer.

Forbrugerombudsmand: Betingelser skal stå klart fra start

Forbrugerombudsmand Torben Jensen er tilfreds med afgørelsen. “Når virksomheder markedsfører lån som særlige tilbud (fx rente- og gebyrfrihed), skal betingelserne og begrænsningerne i tilbuddet fremgå tydeligt allerede i det første budskab,” siger han ifølge pressemeddelelsen.

Han uddyber, at lån og andre finansieringsprodukter kan være komplekse og svære at gennemskue, og at det derfor er afgørende, at forbrugerne får et klart og retvisende billede af, hvad de siger ja til.

Ikano Banks landechef i Danmark, Janne Rützou, oplyser i en skriftlig kommentar, at banken tager sagen alvorligt og har samarbejdet med myndighederne under forløbet. Hun understreger, at banken altid bestræber sig på at være åben og gennemsigtig om sine vilkår og betingelser.

Ifølge Rützou har banken allerede foretaget flere ændringer, siden Forbrugerombudsmanden i 2024 sendte et høringsbrev i sagen. Da banken ikke var enig i alle punkter, valgte den at få sagen afgjort ved domstolene for at få klarhed over de fremtidige regler, og banken vil nu vurdere, om der er behov for yderligere tiltag.

Sådan undgår du selv at blive fanget i det med småt

Sagen er en påmindelse om, at tilbud om “gratis” lån, kreditkort eller rådighedsbeløb altid bør granskes nøje, før man siger ja. Se altid efter, om der er en tidsbegrænsning på en rentefri periode, og hvilken rente der gælder, når perioden udløber.

Ifølge markedsføringsloven må virksomheder hverken give urigtige oplysninger eller skjule væsentlige oplysninger på en uklar eller uforståelig måde. Som forbruger kan det derfor betale sig at læse hele aftalen igennem, herunder eventuelle oplysninger, der kræver, at man scroller ned på en hjemmeside eller kigger i vilkårene, før man optager et lån eller en kredit.

Læs også: ÅOP forklaret: Sådan ser du et låns reelle pris

The post Ikano Bank idømt millionbøde for vildledning om lån og kreditkort appeared first on Vildbabel.

Sagerne handler om strafrenter, som opstod, fordi det nye boligskattesystem i 2024 og 2025 ikke kunne regne korrekt på tværs af ejendomsværdiskat og grundskyld. Det ramte omkring 300.000 boligejere, der fik en for høj skatterabat og efterfølgende et skattesmæk med renter oveni på deres årsopgørelse.

En sjælden regel gav pengene tilbage

De boligejere, der har klaget, har brugt en paragraf, der normalt kun anvendes i sager, hvor borgere er i så alvorlige økonomiske vanskeligheder, at de slet ikke kan betale deres gæld. En af dem er Alexander Mustafa Sethi fra Amager, som DR Nyheder tidligere har fortalt om, og som fik eftergivet 223 kroner i strafrenter.

For ham handlede sagen ikke om beløbets størrelse, men om princippet i at blive opkrævet renter for noget, han ikke kunne gennemskue.

“Jeg synes, det er unfair at sætte renter på noget, som man ingen jordisk chance har for at finde ud af, fordi de har lavet fejl. Så for mig at se er det et ufrivilligt lån, jeg har fået, som jeg ikke har bedt om,” har han tidligere sagt til DR.

Ministeren lover tilbagebetaling til en halv million boligejere

Skatteministeriet har i mere end en måned undladt at svare på, om der overhovedet er lovhjemmel til at opkræve renterne – en vurdering to juraprofessorer tidligere har sået tvivl om over for DR Nyheder. Nu er svaret kommet, og samtidig kommer der en ny melding fra skatteminister Jakob Engel-Schmidt (M): Omkring en halv million boligejere skal have deres strafrenter tilbagebetalt.

“Det krænker min retsfølelse, at skatteborgere skal bøde for forsinkede ejendomsvurderinger, de ikke kender størrelsen på. Det er ikke et retssamfund værdigt,” siger Jakob Engel-Schmidt ifølge DR Nyheder.

Baggrunden er, at de nye ejendomsvurderinger er kommet flere år forsinket. Alle landets omkring 3,1 millioner boligejere fik derfor i september 2023 en foreløbig 2022-vurdering, som de hverken kunne gøre indsigelse mod eller klage over, og som de blev beskattet af, da det nye boligskattesystem trådte i kraft i 2024. Når skattevæsnet nu efterfølgende udsender de endelige 2022-vurderinger, kan der opstå en renteklemme, hvis vurderingen ændrer sig.

Hvad betyder det for dig som boligejer?

Er du en af de boligejere, der har fået en efterregning med renter i forbindelse med det nye boligskattesystem, kan sagen altså ende med at falde ud til din fordel – enten via en konkret klage eller via den kommende tilbagebetaling, som ministeriet har varslet. Skattestyrelsen har endnu ikke oplyst det præcise antal boligejere, der har søgt om at få deres renter eftergivet, men styrelsens egne tal peger på, at chancen for medhold ved en klage lige nu er meget stor.

Har du selv fået en strafrente på din årsopgørelse, kan det derfor være værd at holde øje med, om du hører til blandt de boligejere, der automatisk får pengene tilbage, eller om du skal klage selv for at få dem retur.

Læs også: RKI: Sådan havner du i det, og sådan kommer du ud igen

The post Skattevæsnet taber i praksis alle sager: 500.000 boligejere kan få strafrenter tilbage appeared first on Vildbabel.